Plakat-Kunst

Så er kunsttrykkket - og plakaten til efterårets forestilling Romeo og Julie klar. Plakaten kommer til at hænge i byens butikker - og den kan også hentes på udvalgte kultursteder.

Kunsttrykket kan ogsp bestilles nederst på denne side. Det er gratis - men man betale for porto.

 
Vi trykker ikke mindre end 600 gratis kunst-plakater til vores tre forestillinger i 2016 – alle sammen til gratis uddeling i Næstved og omegn.
 
Plakat-kunst-værkerne bliver tegnet af tre forskellige lokale kunstnere – og bliver herefter trykt af teatergruppens medlemmer. Alle plakat-kunst-værker er håndtrykte linoleumstryk. Dette værk er tegnet af kunstnerisk leder Morten Aagaard.
 
- Som en del af fejringen af vores jubilæum ville vi gerne gøre lidt ekstra ud af vores plakater. Vi snakkede om forskellige muligheder, og det endte med ideen om at skabe originale kunstværker som plakater, siger Mathias August Borg.
 
Plakat-kunst-værkerne er klassiske linoleumstryk, og processen fra idé til det endelige resultat er lang og spændende. Først tegnes skitser til hvordan kunst-plakaterne skal se ud. Herefter overføres skitserne til linoleumsplader, som motivet skæres ud i med små skarpe linoleumsknive. Dernæst skal alle kunst-plakaterne trykkes et af gangen. Det sker ved, at der påføres en specialmaling på linoleumspladen, som herefter lægges oven på kraftigt papir og køres igennem en særlig trykpresse. Alle værker bliver på den måde håndtrykte originaler.
 
Vi trykker 200 plakater til hver af vores tre forestillinger i 2016. Plakaterne kommer selvfølgelig til at hænge rundt omkring i byen, men det bliver også muligt at hente dem på udvalgte steder. Endeligt kan man også få dem via vores hjemmeside.
 
Arbejdet med linoleumstrykkene er været en sjov - men også udfordrende proces.
 
- Vi har jo ikke nogen erfaring inden for dette her felt. Vi lærer, mens vi arbejder. Langsomt bliver vi bedre til, at vurdere hvor meget maling der skal på og hvor hårdt presset i trykpressen skal være. Men en del af charmen ved håndtrykte kunstværker er jo netop forskellen fra det ene tryk til det andet, siger Mathias August Borg.
 
Plakaterne kan blandt andet findes hos Gallerie Dragehøj i Fensmark - og på gaderne i Næstved, hvor man er meget velkommen til at pille dem ned.
 
Det er også muligt at bestille kunst-plakaterne via kontakt-formularen herunder. Plakaten er gratis, men forsendelsen koster 20 kr. Vi kontaker dig vedrørende betaling.
 
 
Plakat-kunst
 
Teatergruppen Talent-1 | CVR: 32207480